Vildsvinekølle, Rødvinsmarineret

10-12 personer

Ingredienser:

- 3500 gr. vildsvinekølle med ben

Marinade:
- 7.5 dl. rødvin (gerne shiraz)
- 350 gr. hakket løg
- 10 enebær (hele)
- 2 laurbærblade
- 2 spsk. syltede grønne peber
- 2 tsk. Timian, tørret

Fremgangsmåde:

Rids kødet i tern, og læg det i et dybt fad.

Bland marinaden sammen af de nævnte ingredienser og hæld den over. Mariner køllen 1½-2 døgn og vend, den af og til.

Tag den op af marinaden, og dup den tør med papir fra køkkenrullen. Læg den i bradepanden. Gnid den med groft salt, og brun den ved 250 grader C. alm. ovn i 15-20 minutter.

Hæld marinaden ved, og dæmp varmen til 150 grader C. alm. ovn. Lad køllen stege i 3-3½ time.

Lad køllen hvile 15-20 minutter, inden den skæres for.

Serveringsforslag:

Server med Hvide Kartofler, Blancheret Broccoli, Frisk Rødkålssalat m/Appelsin, Granatæbler & Nødder, Hjemmelavet champignon-sauce m/Friske Svampe, Hjemmelavet Daddel-Figenkompot, creme fraiche dressing.