Vikingegryde med kalkun

4-6 personer

Ingredienser:

- 750 gr. kalkunbryst i strimler
- 1 spsk. olivenolie
- 1½ spsk. karry
- 6 spsk. paprika
- 2 løg i tern
- 3 fed hakket hvidløg
- 3 spsk. koncentreret tomatpuré
- 2 oksebouillonterninger
- 1-2 rød peberfrugt i strimler
- 7 dl. vand
- 2 dl. fløde 9%
- 1 spsk. Maizena jævner – hvid
- Salt & Peber

Fremgangsmåde:

Kødet skæres i strimler og brunes i olie og karry. (pas på det ikke brænder på – der skal ik så meget til).

Tilsæt løg, hvidløg og paprika og svits i 2-3 minutter.

Kom tomatpuré, bouillon og vand ved og lad kødet simre ved middel varme under låg i 30-45 minutter – kødet skal være mørt.

Når kødet er mørt tilsættes rød peber i strimler.

Rør maizena ud i fløden og kom det i gryden under omrøring. Kog saucen igennem og smag til med salt og krydderier.

Serveringsforslag:

Server med Basmati Ris, grøn salat. (salat, agurk, tomat, appelsin, rosiner, peanuts,) eventuelt figner i stedet for rosiner, fromage fraiche og friskbagt flutes.