Troldkarlens Heksegryde

8-10 personer/ca. 8 liter.

Ingredienser:

- 1000 gr. Oksekød
- 750 gr. Okseskært
- Salt & peber ved stegning
- 500 gr. Løg, i tern
- 15 fed hvidløg, i tern
- 250 gr. Tomater, i i tern
- 3 spsk. Citronsaft
- 1 spsk. karry
- 500 gr. Hvidkål, i strimler
- 400 gr. Kartofler, i grove tern
- 350 gr. Gulerødder, i grove tern
- 1 porre, skåret i ringe
- 1 rød peber, skåret i små tern
- 1 gul peber, skåret i små tern
- 2 røde æbler med skræl, i små tern
- 1-2 tsk. Cayennepeber
- 2 tsk. Pebermix
- 2-3 spsk. Paprika
- 25 gr. Frisk revet ingefær
- 5 dl. Tranebærsaft Koncentreret
- 150-200 gr. Tørret tranebær
- 2 spsk. sukker
- 1 fl. kalvefond fra Bong
- ½ fl. grøntsagsfond fra Bong
- 2.5 liter vand i alt
- 20 blade frisk basilikum
- 350 gr. Ærter fra frost
- Salt
- Olivenolie

Fremgangsmåde:

Svits løg og hvidløg i lidt olivenolie i en 10 liters gryde med låg. De må ikke blive brune, kun glasklare. Tag op og gem. Svits nu kød hver for sig, fars og kød for sig i lidt olivenolie. Tilsæt lidt salt og peber. Bland alt kød, løg og hvidløg og tilsæt tomater, citronsaft og karry. Lad det simre ved svag varme under låg i 5-10 minutter.

Tilsæt nu peberfrugt, forårsløg/porre, hvidkål, gulerødder, kartofler og æbler. Tilsæt 1 liter af vandet, gerne kogt. Lad det simre ved svag varme under låg 5-10 minutter.

Tilsæt Cayennepeber, pebermix, paprika, friskrevet ingefær, tranebærsaft, tørret tranebær og sukker og lad det simre i ved svag varme under låg i 30-40 minutter. Pas på det ikke koger tørt. Tilsæt da lidt ekstra vand uden beregning.

Tilsæt nu de sidste 1.5 liter vand, okse- og grøntsagsbouillon terninger og basilikum.

Lad det simre ved svag varme under låg i ca. 60 minutter.

Når retten er ved at være færdig smage til med lidt salt. Den må ikke være oversaltet som nogen af og til bruger i eksempelvis kødsupper.

5 minutter inden servering tilsættes ærter fra frost.

Serveringsforslag:

Portions anret med vilde ris og server rygende varm med friskbagt flutes, gerne groft eller urtebrød.