Mørbradmedaljer i whisky sump

4 personer

Ingredienser:

- 1 svinemørbrad i klumper
- 1 løg i tern
- 1 fed hvidløg
- 3 friske blommetomater i tern
- 400 gr. champignon i tern
- ½ tsk. tørret timian
- 1-2 tsk. brun farin
- 1 dl. whisky
- 1 fl. creme fine (3%)
- 2-3 spsk. mel til panering
- 1 spsk. citronsaft
- 50 gr. smør
- Salt & peber
- Eventuelt lidt jævning
- Frisk persille til pynt

Fremgangsmåde:

Svits først løg og hvidløg i en gryde til de er glasklar. Hæld fra. Svits da champignon i tern og hæld fra.
Skær svinemørbrad i ca. 2,5-3 cm tykke. Vend nu klumperne af svinemørbrad i melet og røst dem let så de ikke sejler i mel.

Kom dem da i smørret i en soutépande. Sørg for høj varme på smørret før du lægger kødet på.

Krydr klumperne let med salt og peber når du vender dem første og anden gang. Sørg for at mindst to parallelle flader har en god stegeoverflade. Nå de er godt svitset på de to af siderne krydr med salt og peber. Forsøg da at sætte dem på højkant og tilsæt nu whisky. Vend/Drej kødet hvert 2 minut til de ca. har fået hele vejen rundt. Du er stadig på max. varm. Pas på hvis du bruger emhætte. Afhængig af komfur og/eller pande/gryde kan der gå ild i whiskyen. Det er ikke tiltænkt men jeg overvejer at prøve det på grillen til sommer. HAR du emhætte så sluk den under denne proces for en sikkerhedskyld.

Saml kødet på midten af soutepanden. Tilsæt nu løgene og timian. Læg/drys det oven på kød klumperne. Lad det simre 5 minutter. Tilsæt nu tomater og champignon og lad det simre ved middel varme i ca. 30-40 minutter under låg. Pas på det ikke koger tørt. Tilsæt da lidt vand efter behov så der hele tiden er ca. 1-2 cm væde i bunden. Si grøntsager og kød fra og tilsæt creme fine og brun farin til væden i panden og smag til med salt og peber og eventuelt lidt mere whisky.

Tilsæt efter temperament lidt jævning. Læg kødet og grøntsagerne tilbage i saucen og varm det godt op. Anret og pynt med persillekviste.

Serveringsforslag:

Kan serveres til bulgursalat eller persillekartofler. (kogte kartofler vendt i smør og friskhakket persille).