Karrysuppe med kylling

4-6 personer

Ingredienser:

- 1000 gr. kyllingebrystfilet
- 2 store gule løg i små tern
- 5 fed hvidløg i små tern
- 2 rød peber i tern
- 1 rød chili i tynde ringe
- 2 spsk. karry
- 1 spsk. paprika
- 1-2 spsk. gurkemeje
- 50 gr. friskrevet ingefær
- 1 presset limefrugt
- 1 spsk. rørsukker
- 4-5 stængler bladselleri i små tern
- 1 porer i skiver
- 1½ ltr. vand (til bouillon)
- 2,5 dl. hønsefond fra BONG
- 250 gr. flødeost naturel
- 2.5 dl. Creme Fine
- 3 spsk. olivenolie
- 50 gr. smør
- Salt & peber

Fremgangsmåde:

Svits gule løg og hvidløg i olivenolie og smør til det er gylden. Krydr let med salt og peber.
Lav lidt plads på bunden og brænd gurkemejen lidt af UDEN det brænder på.
Tilsæt da de skårede chili og lad det simre i et par minutter.
Tilsæt nu kylling, porrer, bladselleri, ingefær, karry, paprika og sukker. Bland det godt og giv det 5-10 minutter.
Kom Lime/Citronsaft og peberfrugter i og lad det simre i 5 minutter.
Tilsæt nu vand og hønsebouillon/fond. Lad det simre ved svag varme i 30-40 minutter.
Tilsæt flødeost og Creme Fine og lad det koge op.
Smag til med salt og peber.

Serveringsforslag:

Server til bulgur, ris eller friskbagt grovbrød eller rugbrød.

Tilbehør kan være ananas i tern og/eller tørrede kokosflager (sund snack)

Drikkevare: En god kold flaske hvidvin, gerne en Gray Fox Charonnay, går aldrig af vejen. HUSK koldt vand også!